tirsdag den 17. januar 2012

Tirsdag d. 17. januar - Badedag og High Ropes

I stod den på Bamseclub igen for Elias. Imens løb Susanne en tur med Jontahan i klapvognen. Efter frokost gik vi på stranden. Det blev en super eftermiddag på stranden hvor Elias fik badet rigtig meget iført sin våddragt. Jonathan nåede også en tur i vandet efter hans korte middagslur. Sidst på eftermiddagen prøvede Susanne og Anders 'High Ropes'. Elias ville også prøve men måtte nøjes med at kigge på da man skal være 6 år. Vi sluttede af med aftensmad på kineser resturanten med hoppeborg.

Mandag d. 16. januar - El Golfo og Yaiza

I dag var sidste dag med bilen. vi kørte en tur til El Golfo for at lege på legepladsen. Frokosten blev indtaget i Yaiza inden turen gik hjemad til en tur i poolen mens Jonathan fik sig en sen eftermiddagslur. Jonathan har ikke spildt tiden med at sove. 45 minutter er standarden for middagslur. Men så er han til gengæld meget nem at putte om aften. Et par sange og så sover han.

Søndag d. 15. januar - Badedag på stranden

I dag tilbragte vi det meste af eftermiddagen på stranden. Der blev bygget sandslotte, spist is og badet i havet. Jonathan er ikke til at styre i vandet.

lørdag den 14. januar 2012

Lørdag d. 14. januar - High Ropes og Dromedar tur

I dag fik Anders lov at lege. Der er en 'High Ropes' bane på hotellet - lidt som at klatre i trætoppe. Det var ganske sjovt. Hvis man tager til Tyrkiet eller Egypten kan man prøve baner der er 20-30 meter over jorden. Banen her er en lille en - 3-4 meter over jorden.
Efter Bamesclub og frokost kørte vi en tur til Timanfaya Nationalparken for at tage en tur på dromedar. Det var en fin lille tur hvor man komme lidt rundt i området. Vi kunne alle være på en dromedar - Jonathan og Anders på den ene side og Elias og Susanne på den anden - med lidt ekstra balast for få ligevægt (Jonathan har taget en del på de sidste par uger...). Eftermiddagen sluttede med en kort tur i poolen for Elias og Anders.


Fredag d. 13. januar - Rancho Texas Park

I dag stod den på dyrepark. Rancho Texas Park er en kombineret dyrepark og vandland. Vi fik set papegøje show, rovfugleshow og søløveshow udover de forskellige dyr. Rovfugleshowet var vildt imponerende. Fuglene fløj bogstaveligt om ørene på os så man kunne mærke vinden fra dem. Der var vel omkring 12 forskellige arter - fra de mindre der flyver op mod 300 km i timen når de dykket til en kondor fra Andesbjergene. Der var også 2 gribbe som med deres enorme vingefang imponerede. Den amerikanske 'bald eagle' var også en oplevelse. Derurover fik vi set en hvid tiger, pumaer, kæmpeskildpadder, krokodiler og en masse andre dyre. Elias fik reddet på pony og Anders og Elias var en tur i kajak hvilket resulterede i et par våde bagdele. En super dag som sluttede med 2 sovende børn på bagsædet.

Torsdag d. 12. januar - El Golfo og Yaiza

I dag blæste det igen en hel del. Vi kan glæde os over 1½ uge med super vejr og håber at vinden lægger sig snart. Efter løbetur og Bamseclub kørte vi en tur til El Golfo (se indlæg fra 3. januar) i håbet om at der var lidt læ på vestkysten. Men nej. Her blæste det lige så kraftigt som i Playa Blanca. Så efter en lille gå tur og en is mens Jonathan sov kørte vi videre. Vi stoppede i Yaiza hvor Elias spottede en mini by på torvet. Det brugte vi en del tid på at studere. Herefter kørte vi over Femés hjem hvor der er en flot udsigt udover Playa Blanca - bare ikke i blæsevejr hvilket vi godt var klar over. vi sluttede dagen på en kinesisk restaurant lige ved hotellet. Her er hoppeborg som Elias og Jonathan hyggede sig med både før og efter maden.
Man spiser ganske godt her og til en fornuftig pris. Alle steder er der børnemenuer - farvoritten er pølser med ris eller pommes frites.

onsdag den 11. januar 2012

Onsdag. 11. januar - Varm vind fra Sahara

I dag har det blæst en hel del men satdig været 22 grader. Vinden kom fra øst så hvis ikke det havde blæst kraftigt ville det ha været meget varmere. Udsigten til Fuetenventura har været skimmet af sand der er båret med fra Sahara. Om formiddagen var vi på stranden mens Elias var i Bamseclub. Jonathan nød endnu engang at tumle rundt i sandet. Han fik også lyttet til mormor og farmors stemmer i telefonen (han så lidt forskrækket ud). Susanne ville gerne på marked - det blev en kort tur da boderne var ved at blæse væk. Imens sov Jonathan og Elias og Anders spiste is.